onsdag den 9. marts 2011

Har du Forum-feber?

... og skal du finde et sted at stille sulten inden en koncert, forestilling eller messe?
Så kan det virkelig anbefales at slå vejen forbi The Munchies. En lille hyggelig café, der ligger blot et stenkast fra Forum (bogstaveligt talt!).

Det er både et rart sted med sofaer, lænestole, stearinlys og sjove malerier på de rå vægge, men også billigt og med god mad. Du kan f.eks. få citronkylling med grøntsagsrisotto, oksemørbrad med petit kartofler, kryddersmør og garniture eller en Forum-burger med bl.a. bøf, salat, rødløg, chillimayo og cornichoner.

Har I lidt ekstra tid i planlægningen, så tag evt. en kop kaffe, som jeg, der ikke selv drikker kaffe, har fået at vide skulle være dejlig, eller et stort glas te efter eget overdådige valg. Hertil får man en lille chokolademandel rullet i ren kakao - Mums!

Det dyreste på menukortet koster omkring 189 kr. og du bliver helt sikkert mæt af de flotte store portioner!

Husk blot at bestille bord, for det er populært :o)